Kurv: 0 vare(r) - 0,00 DKK
Menu

SwimFin

SwimFin er en svømmefinne, der er til at tage på ryggen og udover at se sej ud, virker den også som træningstilbehør til barnet, der skal lære at svømme, fordi den giver opdrift uden at hæmme bevægelsesfriheden.

SwinFin er udviklet af engelske Kevin Mosely, der gennem mange år har undervist børn i at lære at svømme. Inden han udviklede SwimFin, havde han bemærket, hvordan almindelige baderinge og svømmevinger tit hæmmede barnet i vandet.

Han kunne sagtens se idéen i at give mindre børn hjælp til bedre opdrift i vandet – og dermed give dem ro til at fokusere på selve processen med at lære at svømme – men hans erfaring sagde ham også, at dét ideelt set skulle ske på en måde, der arbejdede med kroppen og ikke mod den.

Resultatet er blevet SwimFin, en patenteret rygfinne, der bliver anbefalet af svømmelærere og brugt af masser af glade børn over hele verden.

SwimFin bliver spændt fast på ryggen med to stropper, der har velcrobånd og derfor kan tilpasses det enkelte barn. SwimFin er testet til børn mellem tre og seks år, 15 – 30 kilo, men fungerer fint til både større og mindre børn.

SwimFin er ikke en redningsvest – og barnet skal, som det gælder for alt svømmetilbehør, altid være under kompetent voksenopsyn.

De fleste børn elsker instinktivt SwimFin, fordi det er cool at ligne en haj, og heldigvis kommer SwimFin i mange farver, så der kan være mange slags hajer i bassinet på samme tid.

swimava-badering-lille-per-seng.dk

Swimava - Badering

149,95 DKK